Glas & Keramikskolen i Nexø har fået afslag på en ansøgning hos Bornholms kommune om 125.000 kr. i tilskud til et galleri på Internettet.
Skolen vil i samarbejde med et professionelt bureau få lavet et webgalleri, som skal understøtte årets afgangsudstilling for skolens studerende.
Udstillingen viser de studerendes eksamensprodukter inden for glas og keramik og vises på Bornholms Kunstmuseum i sommer og i Politikens Hus i København til efteråret.
Desuden planlægges udstillinger på udstillingssteder i Malmø, Kolding og København.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.