Kendte melodier udsat for tango
Det argentinske tangoorkester Orquesta Andariega hos Hotel Herold var en stor succes. Foto: Jan Eskildsen

Kendte melodier udsat for tango

AF JAN ESKILDSEN / Mandag 5-6-23 - 07:22

HASLE - Søndag aften lagde Hotel Herold i Hasle hus til en dansk, men alligevel fremmedartet koncert med det argentinske tangoorkester Orquesta Andariega.

Et af orkestrets medlemmer er danskeren Stine Helkjær Engen, der egentlig stammer fra Nørresundby, men rejste til Argentina for at lære musikken at kende og selv spille med.


Bandoneon og violin
Stine Helkjær Engen spiller på en bandoneon, der minder om en lille harmonika, og som er opfundet af en tysker ved navn Heinrich Band. Hvordan det hele rent lydteknisk var opsat, ved jeg for lidt om, men der var virkelig ”knald på” instrumenterne, når det hørte sig til.

Bandoneon og violin er de traditionelle instrumenter, når der spilles tango, men fik altså her umådeligt vellykket følgeskab af kontrabas og keyboard. Mange kender betegnelsen slagbas, hvor musikeren hiver i strengene og faktisk slår hånden ind på gribebrættet; her brugte musikeren sin bue til at ”tæve bassen” med, og det havde en god effekt.


Lidt sær instrumentation
Stine Helkjær Engen er altså bandeonist, og hun blev akkompagneret af Mariano Flores González på keyboard, Luigi Coviello på kontrabas og Gonza Lesta Saraví på violin.

Teksterne, der var en skøn blanding af danske evergreens, blev fortolket af den danske sangerinde Camilla Dalgreen.


Stine Helkjær Engen.

Første nummer var skrevet af en fyr fra Vejle, ja, det var nemlig komponisten Jacob Gade, der skrev Tango Jalousie, som indledte koncerten for fuld styrke og med den indføling i violinen, som hører sig til i den iørefaldende melodi.

Kendte sange som tango
Der blev også spillet andre instrumentalnumre med en rytmisk slagfærdighed i særklasse, og der blev så underholdt med en skøn blanding af danske evergreens, fortolket af den danske sangerinde Camilla Dalgreen, og det var alt andet end kedeligt.

Vi hørte blandt andet de gode og kendte sange: "En dag er ikke levet uden kærlighed", "Man binder os på mund og hånd", "Se på vinduer", "Midt om natten", "Den allersidste dans" og "Det var på Capri" - alle udsat for fejende og forrygende tango-arrangementer.

Utroligt spændende og godt udført.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 29-7-26 - 23:27 Grøn energi giver ikke automatisk lokale gevinster
NYHEDER 29.7.26 23:27

Grøn energi giver ikke automatisk lokale gevinster

SPORT 30.7.26 16:52

Nyt mindeløb skal hædre pioner i bornholmsk travsport

Paul Hansen Memorial køres for første gang den 4. august og skal være en fast tradition de næste 10 år
DØDSFALD 30.7.26 16:49
NYHEDER 30.7.26 09:12

Politi opfordrer turister til at parkere med omtanke

Køretøjer blokerer for den øvrige trafik
LIVSSTIL 30.7.26 08:53

Så efter høsten og styrk jorden

Efterafgrøder gavner både køkkenhaven og miljøet
DØDSFALD 30.7.26 08:36
SPORT 30.7.26 00:07

Dramatisk åbningsetape for BHS - PL Beton Bornholm

Daniel Stampe udgik efter styrt – Marcus Sander holder sig til i klassementet
NYHEDER 29.7.26 23:19

Røg fra mejetærsker udløste stor udrykning

Brand i skærebord gav kraftig røgudvikling ved Gudhjem
NAVNE 29.7.26 18:38
SPORT 29.7.26 18:35

Kun ét udtagelsesløb til Bornholmsmesterskabet

10 heste kæmper kun om retten til at vælge startspor først
SPORT 29.7.26 17:56

Nexø Boldklub har trænerteamet på plads

Nikolaj Nexø Grønnegaard bliver cheftræner for klubbens 2. hold