Bornholms Kulturuge i september tiltrak 2.150 personer, men kun halvdelen lejede værelse eller bolig på øen.
Det viser Kulturugens evalueringsrapport, som bygger på egen spørgeskemaundersøgelse blandt gæster til arrangementerne, sammenholdt med trafiktal fra Danske Færger A/S.
Der er fra 2011 til 2012 sket en stigning i antallet af udenøs gæster på ca. 5 procent.
Halvdelen af disse var indlogeret privat, enten i eget sommerhus eller hos familie og venner. Disse opholdt sig på Bornholm i relativt lang tid i forbindelse med Kulturugen – mere end fem nætter.
Den anden halvdel, som benyttede kommercielle overnatninger, havde en gennemsnitlig opholdslængde på 2,8 nætter.
Vil forbedre informationI 2011 var 4 procent af kulturugens gæster udlændinge og i 2012 var antallet vokset til 9 procent. Dette afspejler, at der i år var sammenfald med bl.a. Glasbiennalen.
Kulturugen vil fremover forsøge at forbedre informationen til udenlandske gæster ved at udarbejde materiale på engelsk og tysk i håbet om at tiltrække turister fra udlandet.
Kulturugen havde et budget på omkring 1,1 millioner kroner, hvoraf 380.000 kr. var tilskud fra Bornholms Vækstforum og forskellige sponsorater bidrog med 700.000 kr. Andre indtægter udgjorde 5.000 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.