Bornholms Kunstmuseum i Rø udstiller i øjeblikket en række falske malerier, men nu er museet tilsyneladende selv grebet i at fuske.
Et ægte Oluf Hæøst-maleri med falske oplysninger er nemlig, hvad man kan opleve på kunstmuseet, mener Niels Sivebæk Mogensen, der er formand for Svanekes Venner.
Da Oluf Høst blev æresborger i Svaneke, forærede han byen et maleri som tak. Det maleri er nu deponeret og hænger på Bornholms Kunstmuseum.
"Det sjove er, at billedteksten forklarer, at billedet ejes af Bornholms Kunstmuseum, men det passer jo ikke," siger Niels Sivebæk Mogensen til P4 Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.