RØNNE – Onsdag den 22. april viser Rønne Bio filmen Michael, der skildrer livet og karrieren for Michael Jackson – fra tiden i Jackson Five til gennembruddet som en af verdens største entertainere.
Biograffilmen er baseret på popikonets liv, og det er Michael Jacksons nevø, Jaafar Jackson, der spiller hovedrollen som den afdøde superstjerne.
Ifølge omtalen følger filmen Michael Jackson fra de tidlige år som forsanger i Jackson Five og frem til hans udvikling som visionær solokunstner med en kompromisløs ambition om at nå toppen.
Filmen lover også et indblik i sider af hans liv uden for scenen samt genskabelser af nogle af de mest ikoniske optrædener fra hans tidlige solokarriere.
Instruktør er Antoine Fuqua, som blandt andet står bag Training Day, Olympus Has Fallen og The Equalizer-filmene. Manuskriptet er skrevet af John Logan, der tidligere har stået bag storfilm som Gladiator, The Aviator, Skyfall og Spectre.
Michael Jacksons familie har godkendt filmen, herunder brugen af kunstnerens musikkatalog.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.