RØNNE – 27. maj giver Mike Tramp med band koncert i Musikhuzet i Rønne.
56-årige Mike Tramp er sanger og sangskriver. Han voksede op på Vesterbro med sin enlige mor og to brødre, Dennis og Kim. Mike startede sin musikalske karriere da han sang i en ungdomsgruppe i København, som hed Vesterbro Ungdomsgård. Senere var han forsanger i popbandet Mabel, der i 1978 vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Boom Boom” og repræsenterede Danmark i Europæisk Melodi Grand Prix samme år hvor de opnåede en 16-plads ud af 20 deltagende lande.
Mabel flyttede til New York City i slutningen af 1970'erne, men blev kort efter opløst. Efter det mødte Tramp Vito Bratta og startede White Lion.
Han er manden, som har rejst verden tyndt og har optrådt alle steder fra Vesterbro til Los Angeles, Tasmanien til Montreal og Jakarta til Thorshavn.
Med 26 albums bag sig har Mike Tramp fejret sit 40 års jubilæum i rockens tjeneste og er på vej med et nyt album, som kommer på gaden inden månedens udgang.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.