Den tidligere leder af Grønbechs Gård i Hasle kunsthistorikeren Dan Mølgaard er blevet udnævnt som ny direktør for Glasmuseet Ebeltoft.
Han tiltræder jobbet 1. april, hvor han afløser Dagmar Brendstrup, som efter eget valg fratræder stillingen for at søge nye udfordringer.
Dan Mølgaard, der er født 1965, kommer fra en stilling som leder af Kongegaarden i Korsør. Han stoppede i 2005 som leder af kunsthåndværkets hus Grønbechs Gaard efter fem år på posten til fordel for et job som forstander på Kunsthøjskolen Thorstedlund i Frederikssund.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.