GUDHJEM – Bornholms Museum vil spille et teaterstykket for at formidle æblets historie.
Musik- og Teaterrådet er blevet anmodet om et tilskud på 10.000 kr. til en mobilscene samt udarbejdelse og opførsel af et teaterstykke på Gaarden ved Landbrugsmuseet Melstedgård.
På baggrund af Melstedsgårds succes med Æblet Dag og museets æblebevaringsprojekt ønsker museet at udvide formidlingen af æblets historie med et selvskrevet teaterstykke. Stykket vil blive forfattet og fremført af Bjarne Sandemand i samarbejde med Bornholmsk Amatørscene og to musikere. Med en historisk tilgang vil forestillingen forsøge at belyse forudsætningerne for nutidens æbleavl.
Teaterstykket vil blive præsenteret ugentligt i højsæsonen 2017 på Gaarden og være en del af billetprisen.
Beløbet søges specifikt til materiale til mobilscene og teaterrum samt honorar til de medvirkende. Ansøger forventer, at scenen vil blive anvendt til andre kulturelle arrangementer.
Det samlede budget er på 33.000 kr. og der budgetteres med en egenfinansiering på 23.000 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.