RØNNE - Musikhuzet og Wonderfestiwall er i den kommende weekend gået sammen om at afholde et ledelseskursus for en udvalgt skare af deres nøglepersoner.
Udbyderen af kurset er ”Center for Frivillighed og Ledelse” hos Muskelsvindfonden, og kurset bliver afholdt i Musikhuzet.
- Formålet med kurset er at styrke kursusdeltagerne i deres position som rollemodeller og ledere. Ved at styrke ledelsen kan man opnå en øget tilfredshed blandt de frivillige. Dette med sigte på at glade og motiverede frivillige kan give gæsterne god oplevelse, oplyser Peter Harteg fra Musikhuzet.
Kursuslederen Ole Rasmussen fra Center for Frivillighed og Ledelse har stor erfaring i at uddanne og afholde kurser inden for ledelse af frivillige, og kurset er specielt tilrettelagt og komprimeret til at kunne afvikles over en enkelt weekend for Musikhuzet og Wonderfestiwalls udvalgte kursister.
Musikhuzet og Wonderfestiwall håber, at andre foreninger på Bornholm kan blive inspireret af dette samarbejde.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.