Teaterforeningen Bornholm arrangerer ture til Operaen på Holmen, og derfor anmelder Carsten Seeger "Maskarade":

Carl Nielsens opera Maskarade kommer op igen. Den er sjov at se: der er en lang række meget vittige næsten nutidige optrin på drejescenen:

Samtalekøkkener, mobiltelefoner, selfies og malerier, der bliver
levende. Gårdskarlen Arv, der vimser rundt med sin værktøjskasse, og familiens senge, der springer ud af husmuren.

Men vores nationalopera burde nu i denne opsætning tage navneforandring til Cirkusvarieteen, for sidste akt er den rene artistoptræden. Dvs. artist med trapez, drabelige stunt, ringe og tøndebånd. Hanedansen udførtes af tre kamphane-artister. Og så Ole Lukøje på rulleskøjter, så vi så drømmebilleder: Det var en god idé at vise, hvad Henrik og Pernille, Leander og Leonora Magdelone og hr. Leonard drømmer om. Parcelhus og cruise i Caribien.

Teksten er den gode gamle af Vilh. Andersen. Og den holder: talrige underfundige rim på maskerade og lån fra flere af Holbergs komedier:

"Jeg siger tusind tak!". "Grundet på min megen uforstand og ungdom; punktum!" Og jomfruen i falset i den berømte tamperretscene. Lige i øret.

Det søde unge par fik hinanden, som det havde været bestemt fra
begyndelsen af deres vise fædre. Et arrangeret inklinationsægteskab.

Sangerne var stort set fra det øvrige Norden; vores egne har jo travlt sydpå. Men den danske tenor Gert Henning Jensen (hans bror sang netop på Rønne Theater) har aldrig sunget bedre, og det gælder da også for solister, kor - og orkesterets spil. Især brillerede blæserne i Det Kongelige Kapel.

Dirigenten dæmpede i begyndelsen, livede op i midten af operaen og dæmpede igen i Kehrausen. Den lød nogle steder som en dødedans, men trøst jer: det er nok ikke så slemt endda, og alt endte i fryd og gammen.

Svend Johansen lavede i 1954 scenografien til Ludvig Holbergs originale skuespil fra 1723 med det overraskende skift fra det grå København til de farvestrålende loger i Teateret i Lille Grønnegade. Det kan ikke overgås. Men hvorfor Jeronimus ("Fordum var der fred i gaden") ikke kan få den store (portvins)næse, som teksten taler om, er ubegribeligt.

Arrangerer Teaterforeningen en fællestur, er der al mulig grund til at se forestillingen. Hvis ikke så se den på egen hånd!
Mange børn - fx en 6. klasse fra Ishøj Skole - var vilde med
artisteriet. Og mange voksne var såmænd også.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.