Ny formand for amatørarkæologer
Arkivfoto: Helle Horsnæs

Ny formand for amatørarkæologer

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 24-3-15 - 12:12

Klaus Thorsen er stoppet som formand i De Bornholmske Amatørarkæologer.

Klaus Thorsen har været formand siden starten 28. april 1995, og er kendt og respekteret for sin ildhu for arkæologien, sine mange flotte fund og for sin formandsgerning, ikke bare på Bornholm men i hele landet, Sverige, Norge, Tyskland, Polen – alle de mange steder, som DBA har haft samarbejde med.

Men 20 år må være nok som formand, og jobbet på Bornholms Middelaldercenter giver mere og mere arbejde, og så er der ikke tid og overskud nok til formandsjobbet i DBA, sagde Klaus Thorsen på generalforsamlingen mandag aften på Bornholms Højskole.

Men han vil stadig være aktiv med metaldetektoren.

De fremmødte 35 medlemmer hyldede Klaus Thorsen med stående hyldest, hurraråb, klapsalver og en stor buket blomster som tak for den store indsats i de 20 år.

Til den ledige plads i bestyrelsen blev valgt Bent Gregersen, som tidligere har siddet i bestyrelsen i mange år. Ved bestyrelsens følgende konstituering blev han valgt til ny formand med Frank Pelle som ny næstformand. Kasserer er fortsat René Laursen og sekretær fortsat Svend Kramp.

Den nye bestyrelses første opgave bliver at tilrettelægge detaljerne i DBAs 20 års festaften, som holdes lørdag den 18. april på Bornholms Middelaldercenter.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 12-7-26 - 21:47 BRK vil spare på IT-sikkerheden
NYHEDER 12.7.26 21:47

BRK vil spare på IT-sikkerheden

SPORT 12.7.26 18:46

100.000 kr. til TUBA ved velgørenhedsturnering

94 golfspillere deltog i turneringen på Bornholms Golf Klub, hvor overskuddet gik til børn og unge på Bornholm
NYHEDER 12.7.26 18:03

Fra badehotel til det eksklusive Vejrø Resort

Susanne Vang Søgaard har taget erfaringerne fra Bornholm med til luksusresortet på Vejrø
NYHEDER 12.7.26 14:50

Veteranindsatsen kan blive markant svækket

BRK foreslår at nedlægge veterankoordinatoren som led i budgetbesparelserne
NAVNE 12.7.26 13:37
NYHEDER 12.7.26 09:32

Turister lagde over 100 mio. kr. mere på Bornholm

Ny rapport placerer Bornholm blandt landets kommuner med den største vækst i turismeomsætningen
DØDSFALD 12.7.26 09:29
NYHEDER 12.7.26 07:53

Folkemødet giver op til 6 mio. kr. i kommuneskat

Analyse viser, at demokratifestivalen skaber omsætning og også millioner til Bornholms kommunekasse
NYHEDER 12.7.26 07:04

Besværlig adgang til biblioteket i Svaneke

Mangler både handicaptoilet og parkeringspladser