Bornholms Biblioteker og bibliotekerne på Campus Bornholm præsenterer en ny runde af Bibliotekernes Vandreudstillinger.
Udstillingerne kan opleves på de lokale biblioteker frem til slutningen af marts 2014.
Selve konceptet baserer sig på et samarbejde mellem bibliotekerne og lokale udstillere om en række miniudstillinger, og det er hensigten at skabe en visuel oplevelse for brugerne i biblioteksrummet.
Hver udstilling kan rummes i en enkelt udstillingsmontre og vandrer mellem de ni deltagende biblioteker med en måneds interval.
Udstillingerne spænder over et bredt spektrum af emner og udtryk.
Følgende udstillere deltager i den nye runde:
• Ivar Lærkesen: Bornholms Gymnasiums historie (Hasle Bibliotek)
• My Holst: Børneteater (Campus Bornholm, Søborgstræde)
• Karoline Lundberg: Tegninger (Allinge Bibliotek)
• Mimi Harteg: Illustrationer til børnebøger (Campus Bornholm, Merkurvej)
• Ingrid Dam: Barbiedukker (Gudhjem Bibliotek)
• Michael Schmidt: HIFI på godt og ondt (Svaneke Bibliotek)
• Michael Schmidt: LP-kunst (Nexø Bibliotek)
• Janice Kinnear: Kunst (Aakirkeby Bibliotek)
• Flemming Laursen: Vinterbilleder fra Bornholm – fotos (Rønne Bibliotek)
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.