RØNNE – I næste måned præsenterer det lokale rockorkester The Heat-Makers nye numre og det bedste fra de mange år på landevejen på bandets nye album ”Cry to Me”.
Orkesterets nye album er første udgivelsen siden EP’en ”Lonesome Town” tilbage i 2016.
På det nye album finder man 14 covernumre i bedste Heat-Makers stil.
Koncert i MusikhuzetUdgivelsen følges op med en koncert med The Heat-Makers 28. april i Musikhuzet, og der er lagt op til en danseaften som i de gode gamle dage.
The Heat-Makers tager hul på deres 17. sæson, da bandet siden 2006 har spillet utallige koncerter, hvor de præsenterer autentisk 50/60’er musik, som det lød dengang bilerne osede og benzinen var billig.
Musikhuzet har mange gange dannet rammerne for en skøn aften med orkesteret. Det er bl.a. blevet til flere danseaftener, to Elvis Shows, en Buddy Holly aften og senest var det en anderledes ”Unplugged” aften.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.