Musikrådet under Bornholms Regionskommune har givet afslag på en ansøgning fra Allinge-Sandvig Gymnastikforening om tilskud og underskudsgaranti til Nytårskoncert.
ASG ansøgte om et tilskud på 20.000 kroner og en underskudsgaranti på 20.000 kr. til Nytårskoncerten, som afvikles den 7.-8. januar 2012.
Nytårskoncerten afvikledes første gang sidste år, hvor TV 2/Bornholm var medfinansierende. Dette er ikke tilfældet i år, hvorfor der er et større finansieringsbehov.
Samtidig viser budgettet dog et overskud på ca. 40.000 kr., idet der denne gang afholdes to koncerter mod én sidste år. Musikrådet har givet afslag, idet der budgetteres med overskud.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.