Oluf Høst Museet i Gudhjem er ved at forberede sommerens store særudstilling om Oluf Høst og verdenskunsten.
Den store særudstilling skal vise Oluf Høsts kopier eller parafraser over andre ældre kunstneres arbejder.
Museet ejer en række af disse blandt andet det kendte ”Judaskysset” fra 1938. Der findes andre, hvor museet især efterlyser Oluf Høsts ”Moro efter at have læst et brev af van Gogh” fra 1928 og ”Landskab med bro” også fra 1928.
”Endnu ved vi ikke, hvor de befinder. Det er svært med private. På den anden side, er der mange der gerne hjælper,” skriver museumsdirektør Jens Henrik Sandberg på museets Facebookside.
Udstillingen vises i perioden 8. maj til 22.september 2013 på Oluf Høst Museet i Gudhjem.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.