Carsten Seeger anmelder operaen "I Herolds sko" på Rønne Theater.

Det ypperste skud på det danske operatræs stamme er skudt, ikke på Kongens Nytorv eller Holmen, ikke i Århus eller i andre kulturhuse i det ganske land, men på Rønne Theater. Operaen på (Born)holmen.

Det viser, hvad Danmark virkelig kan præstere, når det gælder skønsang og dramatisk scenekunst. Endda under beskedne rammer og med kun fire solister. Og så er de endda mænd! De er så til gengæld godt hjulpet af Carol Conrad, der spiller det hele og får klaveret til at passe til alt fra Carl Nielsens Jens Vejmand til Wagners Parsifal. En flot akkompagnatør!

De har alle sammen tilknytning til Operaen på Holmen. Længst kgl. kammersanger Stig Fogh Andersen. Dronningen udnævnte ham til kgl. kammersanger under en opførelse af Wagners opera ”Siegfried” i København. Han bevægede alle elskere af Wagner, da han segnede som Siegmund i ”Valkyrien” med Hundings sværd i ryggen? Hvem kunne løsrive sig fra hans intense fremstilling af den unge Siegfried eller føle sig uberørt af Siegfrieds død for Hagens spyd?

Stærkest af alle punkter på programmet i Rønne den 19. marts var hans monolog fra operaen Bajadser. Gribende og hjerteskærende. Det er på dagen 150 år siden Herold blev født, og 100 år siden han stod på Gamle Scene sidste gang. Vilhelm Herold sang Bajadser 100 gange på Det Kongelige Teater.

De andre sangere har tidligere optrådt på Rønne Theater: Niels Jørgen Riis og Guido Paevatalu er nærmest fast operainventar. Og de levede op til forventningerne. Stærkest i duetten fra ”Perlefiskerne”, deres slutnummer. Men Riis er også uovertruffen i Heise, og hans David i Carl Nielsens Saul og David lover godt for nyopsætningen på Operaen.

Den mest lyriske af tenorerne, Bo Kristian Jensen, havde et umådeligt morsomt herrekor (de tre andre sangere) bag sig i Ranes sang fra Drot og Marsk. Med militant præcision rejste koret sig, stak hovederne sammen og sang! Herligt.

Guido Paevatalu glimrede både som sanger i Jens Vejmand (som Herold uropførte). Og som vittig fortæller. Lad dog endelig ham berette historien om Herold. Det gør han langt bedre end Mogens Wenzel Andreasen, som på bånd omstændeligt indleder hver del af koncerten. I begge omgange fortæller han surt om flere generationer kritikeres mange fejl. En gang må være nok. Og lad endelig den del udgå, hvor han siger Haslev i stedet for Hasle!


Foto: Stig Fogh Andersen

Deporteret fra Sibirien
Stig Fogh Andersen annonceredes som verdenssanger. Det er han, og han kom da også direkte fra Operaen i Novosibirsk. Operaen er den tredje største i Rusland.

Der var ved premieren demonstrationer mod opsætningen af Wagners opera Parsifal. Religiøse og nationale demonstranter bar plakater mod den nye Parsifal rundt foran operaen, men protesterne forstummede vist, da de fik set forestillingen. Og Stig Fogh Andersen fik lov til at rejse hjem og til at komme tilbage.

Stig Fogh Andersen sang i Rønne de to arier af Wagner med dramatisk overbevisning. "Som gennem et nøglehul" var forklaringen på den uimodståelige kraft. Og enhver wagnerianer må glæde sig. I Gralsfortællingen fra Lohengrin optrådte pludselig tre tenorer i titelrollen. En lyrisk, en dramatisk og en midtimellem. Instruktivt og morsomt, som hele forestillingen.

Navnet på forestillingen "I Herolds sko" skyldes, at et par af Herolds sko fra den umådelige garderobe på Det Kongelige Teater var med på scenen. Det var kgl. kammersanger Aage Haugland, der havde fået dem, og som gav dem videre til sin unge slægtning og kollega, Niels Jørgen Riis.

De fire sangeres gennemgang af sangteknik og stemmekvalitet i det lille sanglaboratorium gjorde ikke noget; det er altid interessant at vide, hvor godt der skal synges, før skoen passer.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.