ØSTERMARIE – Østermarie Idrætsforening vil som noget nyt afholde et Party-Show i Østermarie Hallen for børn i 2.- 5. klasse.
Det festlige show skal afholdes i starten af marts, og foreningen har søgt Bornholms Regionskommune om en underskudsgaranti på 5.000 kroner.
Partyshowet vil byde på en koncert med musikeren Pharfar, diskotek og spisning.
Arrangementet er inspireret af ØIF’s Party-Show for voksne, som er blevet afholdt med stor succes de seneste 35 år.
Det er ØIFs forventning, at arrangementet for børn vil blive en årlig begivenhed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.