Pianist i verdensklasse gæster Rønne
Christina Bjørkøe drager for tiden rundt i Danmark sammen med sin mand, digteren Niels Hav.

Pianist i verdensklasse gæster Rønne

AF BJARNE HANSEN / Søndag 25-6-23 - 08:39

RØNNE - Christina Bjørkøe, der er pianist i verdensklasse, kan torsdag og fredag opleves i henholdsvis Præstegårdsladen og Sct. Nicolai Kirke i Rønne.


Talrige koncerter
Christina Bjørkøe blev som 19-årig optaget på Juilliard School i New York. Efter årene i USA afsluttede hun sine studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har siden givet talrige koncerter som solist og kammermusiker herhjemme og i udlandet. Hun modtog Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris 2021 og har bl.a. modtaget Victor Borges Musikpris og P2-prisen.


Turné med sin mand
Christina Bjørkøe drager for tiden rundt i Danmark sammen med sin mand, digteren Niels Hav.

Den 29. og 30. juni kommer de begge til Rønne, hvor hun spiller værker af Johannes Brahms og Carl Nielsen. Niels Hav læser fra bogen "Øjeblikke af lykke".


Oversat til mange sprog
Niels Hav har udgivet en række digt- og novellesamlinger og er oversat til mange sprog. Digtsamlingen ”Moments of Happiness” er netop udkommet i Vancouver. Han var i Brasilien for at deltage i bogmessen i Rio, da et udvalg af hans digte udkom i portugisisk oversættelse. Niels Hav har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds treårige legat.

Der er gratis adgang i Præstegårdsladen 29. juni kl. 19:30. Dagen efter optræder Christina Bjørkøe solo i Sct. Nicolai Kirke, hvor der er entré.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Søndag 11-1-26 - 16:21
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 08:27
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 16:09
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 12-1-26 - 16:11
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 12-1-26 - 08:13
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU