PIF: Fire dages havnefest

AF Bjarne Hansen / Onsdag 21-9-11 - 23:08

Snogebæk Havnefest bliver næste år afviklet over fire sammenhængende dage i slutningen af juli, oplyser arrangørerne, Poulsker Idrætsforening.

Næste år bliver der samtidig fejret 40-års jubilæum, og festudvalget i PIF har besluttet, at lægge havnefesten 26., 27., 28. og 29. juli.

”Det er vist første gang siden 1994, at vi samler havnefesten på fire sammenhængende dage. Vi arbejder allerede nu på programmet,” fortæller Torben Kjøller fra Poulsker Idrætsforening

Formålet med Snogebæk Havnefest er at skaffe penge til idrætsforeningens halleje og aktiviteter. Samtidig er Snogebæk Havn og Folkets Hus sikret en lejeindtægt, da idrætsforeningen lejer lokaler til brug ved havnefesten og til opbevaring af inventar og materiel.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU