SVANEKE – En af de mere markante nye skikkelser på den danske musikscene kommer onsdag aften til Svanekegaarden. AFSKUM, der tidligere i år vandt Carl Prisen som Årets Talent, giver koncert i salen.
Bag AFSKUM står sangeren og sangskriveren Prince Askar sammen med producer August Kulmann Halle. Musikken bevæger sig mellem rap, synthrock og post-punk med tekster om blandt andet kærlighed, angst, vrede og livet som ung indvandrer i Danmark.
AFSKUM vakte for alvor opmærksomhed i 2022, da han spillede på Roskilde Festivals Rising-scene, selv om han på det tidspunkt endnu ikke havde udgivet en officiel single.
Det selvbetitlede debutalbum udkom i 2023, og i 2025 fulgte HJERTET/KNIVEN. Det var netop dette album, der i april sikrede Prince Askar og August Kulmann Halle Carl Prisen som Årets Talent.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.