Der var kø foran Musikhuzet på Store Torv i Rønne, da en af Danmarks mest populære entertainere, Niels Hausgaard torsdag gav det første af to shows.
"Sådan er det jo", er titlen på Niels Hausgaards show, som han i øjeblikket turnerer rundt med. Med sig på scenen har han Signe Svendsen og Henrik Baloo.
Torsdag aften var der totalt proppet og udsolgt i Musikhuzet – og fredag aften går de på scenen igen, og igen er alle billetter revet væk.
Titlen på showet refererer til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og dagpengene "Det er nok heller ikke fair, men sådan er det jo" - Og med det som udgangspunkt sang og underholdt trioen sig igennem en uforglemmelig aften i Musikhuzet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.