RØNNE - Idrættens Rejsefond skal måske udvides til også at omfatte børn og unge fra kulturområdet.
Kunst- og Kulturhistorisk Råd under Bornholms Regionskommune ønsker at drøfte spørgsmålet, om der er behov for, at tilskudsmodtagere på det kulturelle område bliver omfattet af Idrættens Rejsefond, der yder støtte til idrætsrejser for børn og unge og modtager et årligt tilskud fra Folkeoplysningsudvalget.
Afhængig af vurderingen af behovet vil der efterfølgende rettes en henvendelse til fonden for en dialog om mulighederne, fremgår det af dagsordenen til næste møde i Kunst- og Kulturhistorisk Råd.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.