SVANEKE – Der er Beatles-feber i Svaneke og Svanekegaarden kunne allerede inden jul melde udsolgt til lørdagens Beatlescabaret.
På scenen står de tre gennemmusikalske herrer, Jacob Morild, Morten Wedendahl og Mikkel Tiedt.
- Heldigvis havde de tre herrer både lyst og tid til at tilbringe weekenden på Bornholm, og der er stadig ledige billetter til søndagens forestilling, fortæller Mie Hjort, administrator på Svanekegaarden.
Cabareten indeholder over 40 Beatlesnumre, som flettes lystigt ind imellem hverandre og fortæller historier om kærlighed, kildevand, oprør og nedbrud i verdens mest kendte orkester.
Forestillingen er vel nok en af Café Livas største publikumssucceser nogensinde.
Forestillingen havde premiere i sommeren 2004 og har siden været både genopsat adskillige gange og været på flere landsdækkende turneer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.