Cirkusbygningen har på en måned lagt hus til musik, cirkus, comedy og norsk kultur
SANDVIG – Der er for alvor kommet liv i Cirkusbygningen Sandvig, der i løbet af den seneste måned har dannet ramme om en række forskellige kulturarrangementer.
Duoen Anyaways, Finn Olafssons Trio, Cirkus Asta Basta og Klippeøens Comedy Club har været på programmet. Senest stod 20 unge norske studenter fra en skole i Oslo for en eftermiddag med traditionel norsk mad og musik fra tiden, hvor Danmark og Norge var ét rige.
– Desuden har vi haft lidt udlejning og forevisninger af huset. Flere har opdaget, at huset står der, og at det kan bruges, og det er vi glade for, siger kasserer Jytte Pedersen.
Skal renoveresNæste skridt bliver en indvendig renovering af Cirkusbygningen. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden, Brdr. Larsens Legat, Bornholms Brand og Fabrikant Ruth og Paul Jørgensens Mindefond.
Renoveringen betyder dog ikke, at kulturaktiviteterne sættes på pause.
– Det forhindrer ikke, at vi i den periode kan bruge lokalerne til forskellige arrangementer og gøremål, siger Jytte Pedersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.