Gustaf Munch-Petersens barnebarn har lavet film om maleren og digteren. Se traileren her.

Den danske maler og digter, Gustaf Munch-Petersen, der var sommerbornholmer og kom til at bo i Gudhjem, pakkede en novembernat i 1937 sine kufferter og forlod sin gravide kone og deres lille datter for at tage ned og kæmpe mod mod fascisterne i den spanske borgerkrig.

Fire måneder senere faldt han i kamp, kun 26 år gammel. Det fik store konsekvenser for hans kone og døtre og ikke mindst barnebarnet Laurits Munch-Petersen (f. 1973), som er instruktør på dokumentarfilmen 'Skyggen af en Helt'. Det er hans historie. Hans forsøg på at stoppe "arven", som Gustaf efterlader sig i familien.

Filmen finder primært sted på Bornholm, nærmere betegnet Gudhjem, og der er lokal premiere den 4. juni i Gudhjem biograf, hvor Laurits Munch-Petersen vil være til stede.

Se traileren i slutningen af artiklen.

Nogle vil sikkert blive overraskede, når de ser det greb, Laurits har benyttet sig af i sit ønske om at gengive historien så levende som muligt for publikum. Det fortæller han selv om i sit instruktør-skriv herunder.

Instruktøren fortæller

"Jeg er vokset op i skyggen af en helt. Hele mit liv har været farvet af min morfars beslutning om at forlade sin gravide kone og lille datter en nat for 78 år siden. Han blev skudt fire måneder senere og efterlod sig en familie, som har været splittet ad i tre generationer. Jeg har aldrig rigtigt forstået hvorfor.

Da jeg selv blev voksen og fik en gravid kone og en lille datter, gik det op for mig, at jeg var nødt til at gøre op med fortiden, hvis jeg skulle bryde arven. Jeg havde på en måde allerede opnået, hvad jeg drømte om, jeg var blevet filminstruktør og jeg havde en skøn spirende familie. Men der var stadig noget helt galt. Mine film levede ikke op til mine egne forventninger og min familie kunne ikke tale sammen.

Måske var jeg nødt til at forene de to ting? Min familie og mine film. Måske var jeg nødt til at fortælle en historie, som kunne vise hvad problemet egentlig var? Dilemmaet mellem at vælge mellem familien og sine ambitioner. Men hvordan? Min morfar var jo død for længst. Og min mormor, som jeg kun lige akkurat nåede at tale med, inden hun blev 90 år, var også død. Jeg nåede dog, at beskrive mit møde med hende, i Gudhjem, i min dagbog. Kunne den måske fungere som et slags manuskript for filmen?

Hvad nu hvis jeg lod som om, at dagbogen havde været et kamera? Kunne det være mit dogme?
For at holde oplevelsen ren og åben for publikum, har jeg valgt først at give publikum informationen om min mormors død i filmens eftertekst frem for inden filmen, som man ellers har for vane i filmbranchen. Det tænker jeg gør, at publikum får samme oplevelse, som hvis de selv havde været med under mit oprindelige møde med min mormor. De får en chance for at opleve historien uden at skulle forholde sig til genrer eller praktik.

Jeg har altid følt, at der var en flydende overgang mellem fiktion og dokumentar. Da jeg var lille og startede med at lave film med min fars super-8 kamera, så filmede jeg alt, hvad der var tættest på mig; Min familie, vores hjem, vores liv og myrerne ude i haven. Jeg tænkte ikke over, hvilken genre det var, det var bare historier alt sammen. På filmskolen skulle man vælge mellem fiktion og dokumentar. Jeg synes det lød så eksotisk at skabe sine egne universer fra bunden af og satte kryds ved fiktion. Men efter at have lavet to genrespillefilm i den professionelle filmbranche, med alle de store krav og forventninger, der følger med dem, så virkede det med fiktionen pludselig ikke så eksotisk længere.

Det var som om alting skulle planlægges i forvejen og man skulle beregne, hvad publikum forventede inden man overhovedet var gået i gang. Økonomi og målgrupper stirrede konstant én over skulderen.
Jeg begyndte efterhånden at savne dengang, jeg bare filmede min egen familie og ikke vidste noget om genrer eller målgrupper. Og en dag til et middagsselskab, hvor jeg - som så ofte før - fortalte om dengang jeg tog over til Gudhjem og bankede på døren til min mormor, som jeg aldrig havde kendt, så slog det mig pludselig, at flere af middagsgæsterne sad og græd efter jeg var færdig med at fortælle historien. Uden at jeg havde planlagt noget i forvejen.

Da jeg kom hjem dén aften fandt jeg min dagbog fra Gudhjemsturen frem og prøvede at nulstille alle mine erfaringer fra filmbranchen. Jeg prøvede at vende tilbage til udgangspunktet. Men det ville kræve, at jeg turde at blotte mig for flere folk end et middagsselskab. Og at jeg turde stole på min inderste intuition og hukommelse fremfor alle de metoder og dramaturgiske modeller jeg havde lært.
Det har været min indgangsvinkel overfor alle involverede fra starten af.

"Skyggen af en Helt" er resultatet af denne personlige rejse. For filmen har været en rejse på alle planer. En rejse tilbage til min barndom, en rejse tilbage til Gudhjem, en rejse som førte mig videre til Spanien og frem til dét sted hvor min morfar blev skudt. En rejse i min families fodspor. En rejse der har vendt kameraet 180 grader og sammensmeltet alle de erfaringer, jeg har gjort mig, siden jeg var lille. En rejse, der handler om at tro på uventet materiale og selv turde medvirke foran kameraet sammen med en skuespillerinde, som vi genskabte til at være min mormor. En rejse, der blander mit personlige liv med mit arbejdsliv og fortæller en historie så frit og ærligt, som jeg overhovedet kan.

Det har været mit livs oplevelse at lave filmen og jeg håber, - ligesom snakken til dét middagsselskab, hvor det gik op for mig at jeg skulle lave den, - at det leder til, at folk får lyst til at åbne op for deres egne personlige familiehistorier og få frem i lyset hvordan man får manet fortidens skygger i jorden... inden det er for sent."

Laurits Munch-Petersen
Kbh. Maj 2015

*
Laurits Munch-Petersens afgangsfilm "Mellem os" vandt 13 internationale priser, blandt dem en 'Student Academy Award' for bedste udenlandske film. Lisbeth Munch-Petersen modtog blandt andet i 1986 "Thorvald Bindesbøll Medaljen".

Filmen er produceret af Miriam Nørgaard for Fridthjof Film A/S med støtte fra Det Danske Filminstitut ved filmkonsulent Klara Grunning-Harris finansieret i samarbejde med DR ved redaktør Flemming Hedegaard Larsen i samarbejde med Postyr Postproduktion Aps med støtte fra Bornholms Regionskommune og Erik Birger Christensen’s Fond.

Link:
Filmtrailer

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.