Fremover skal ny musik beskyttes mod musikpirater og andre med hang til kopiering.
Derfor kan Bornholms biblioteker først tilbyde kunderne musikudgivelser fire måneder efter, at det er udkommet.
De nye regler gælder alle danske og en del udenlandske titler og er trådt i kraft for udgivelser fra 1. februar 2005 og fremefter.
I bibliotekernes landsdækkende online-katalog, www.bibliotek.dk, samt i bibliotekets base vil det kunne ses, hvornår man tidligst må låne de nye cd'er.
Baggrunden for indførelse af karenstiden er kulturminister Brian Mikkelsens ønske om at støtte musikbranchen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.