Musikhuzet i Rønne byder på en koncert med de tre stærke pop- og rocksangere Anne Dorte Michelsen, Alberte Winding, Tamra Rosanes.
Koncerten afholdes lørdag 27. oktober.
I mere end 100 år tilsammen har Tamra Rosanes, Alberte Winding og Anne Dorte Michelsen været en levende del af det danske musikmiljø. De tre sangere og sangskrivere har gennem tiden rørt, ramt og rusket i danskerne på hver deres måde, og af hvert sit spor. Nu har de besluttet at mødes på scenen for at synge og fortælle om den lange tur med sangene og musikken som den trofaste slyngveninde.
De kommer med deres største hits, og med deres personlige ynglingssange. De kommer med både overraskende, befriende og tankevækkende anekdoter og historier fra hverdagene på scenen og fra hjemmelivets mange gange endnu mere skrå brædder.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.