NEXØ - Programmet for sidste dag på Litteraturens Folkemøde i Nexø var stærkt præget af personlige beretninger og litteratur om personer.

Fra svag til stærk
Pelle Hvenegaard havde ikke drømt om at han skulle blive forfatter, men har ikke desto mindre udgivet to bøger med udgangspunkt i sig selv, sin familie og opvækstens oplevelser på godt og ondt. Det blev til et foredrag om hans litterære udvikling og hans personlige udvikling.

”Bare stik ham en”, havde hans mor sagt, da der var problemer med en anden dreng i gården, og det gjorde han så, som det første skridt på vejen mod at blive bedre til selv at tage affære. Morens opfordring blev titlen på hans første bog.

Hvad er det at blive til noget? Hvordan bliver man digter eller forfatter. Man kan skrive en tekst for sig selv og fortælle læseren, at det er et digt. For så er det et digt, som der står i et af hans digte fra samlingen ”100 dage 100 digte - hverdagstanker fra en coronatid”, der udkom i 2020.

Året før udkom bogen ”Kære Zoe Ukohona” om hans og fruens adopterede datter, der på fjerde år er den bedst ratede udgivelse på Mofibo.

Han har flyttet sig fra at drikke til at løbe og fra at sidde på værtshus til at gå hos psykolog. Han fortalte om problemerne med at få et barn, som efter mange fertilitetsbehandlinger uden resultat førte til adoption. Vi hørte om det alt sammen, uden filter, og det var bevægende at høre.

Pelle blev kontaktet en af ung afrikaner, der havde skrevet noget, og mente at det skulle udgives.


Alexandre Nsoni
Filter var der heller ikke på Alexandre Nsonis optræden. Hans familie flygtede fra krigen i Congo, da han var fem år, hvilket efterladte ar på hans sjæl. Han har brugt det at skrive for at komme væk fra tanker, han ikke kan håndtere.

Alexandre læste op fra sin digtsamling ”I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd”.

Disse linjer fra et af digtene siger mere end mange ord:

”Et par sko der blinker i størrelse 22 / reddede min far fra at blive likvideret ved højlys dag / imens min mor rakte dem mine sko / viftede min far sand af sine hævede knæ”.

Der blev ikke talt om ydmygelserne, da forældrene mente, at rigtige mænd ikke viser følelser. Mænd græder ikke, og da han ikke kunne være barn, måtte han græde indvendig.

Han fandt så en udvej ved at skrive, og i poesien får han det hele frem, for poesien frygter ikke det fremmede.

Det var en barsk omgang at lytte til, man fik trykken for brystet. Alexandres bog er ude i tredje oplag.


Grønlandske børn
Iben Mondrup fortalte om den virkning, som nogen af hendes bøger har haft på læsere, der selv har fortalt, at de ikke kunne læse det hele, men måtte lægge bogen væk, fordi teksten gjorde så stærkt indtryk.

Hun læste op af sin bog ”Vittu”, om en bortadopteret grønlandsk dreng og den måde, han behandles på af sin stedmor og dennes mand.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.