Den nye café på Rønne Theater forventes at være klar til årets sommerrevy.
Det oplyser formanden for teatrets bestyrelse, Leif Thøstesen.
Ombygningen af den tidligere inspektørbolig til café og kontor samt garderobe er blevet mulig takket være 3 mio. kr. fra Sparekassen Bornholms Fond.
- Vi mangler endnu lidt penge for at kunne blive helt færdige med Østergadefløjen, men vi har ansøgninger ude hos flere forskellige fonde, siger Leif Thøstesen.
Ny tilbygningRønne Theater forventer i øvrigt at kunne starte byggeriet af en ny fløj med bl.a. værksteder inden jul.
- Byggeplanen har været til nabohøring, og der var ingen protester. Tværtimod. Så i løbet af nogle uger har vi nok tilladelsen fra kommunen, siger Leif Thøstesen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.