Teaterforeningen Bornholm fejrer 4. september sit 40 års jubilæum.
Siden den allerførste forestilling i foreningen opførtes på Rønne Theaters skrå brædder i 1973, har Teaterforeningen hvert år afviklet et stort antal professionelle forestillinger for det bornholmske publikum.
”Det var ”Teenager Love” – den berømte musical af Ernst Bruun Olsen med bl.a. Waage Sandø, Lotte Hermann og Lone Lau, som vistes dengang i november 1973.
Publikum viste kolossal stor interesse for at være med i foreningens abonnementsordning, og man måtte afvise mange,” fortæller formand Jette Glavind Pedersen.
Den første sæson 1973 – 74 bød på fem forestillinger, men de følgende år sørgede Teaterforeningen for, at der var endnu flere forestillinger at vælge imellem.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.