Den 26. januar har Bornholm mulighed for at opleve Sara Grabow, Michel Belli og Brian Mathiesen, som "Troubadours on tour".
"Troubadours on tour" starter deres Danmarksturne den 17. januar, og den 26. går turen til Bornholm.
Koncerten er arrangeret af Musikhuzet og spilles i Rasch Pakhus i Rønne.
De tre stor-potentielle sangskrivere er taget på fælles Danmarks-turne. De vil hver især spille deres bedste numre og desuden supplere hinanden på bedste vis.
Brian Mathiesen er sanger og sangskriver i bandet Davenport, hans sange spreder sig over stilarter lige fra rock, til country og folk.
Peter Bellis sønMichel Belli, søn af Peter Belli, udgav i sommeren 2007, med sin store stemme, det rockede album "The Reason I'm not evil".
Sara Grabow udgav sit første album i efteråret 2006. Hendes andet album "Rude, Unbending & Lusty"udkom i oktober 2007, begge albums består af ørehængende popsange og indtrængende ballader.
Fælles for de tre er et fornemt flair og en nærværende optræden.
Danielle Albinus
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.