Verdensnavn gæster Svanekegaarden
Den amerikanske saxofonist Walt Weiskopf er lidt af et scoop for Svanekegaarden. Arkivfoto

Verdensnavn gæster Svanekegaarden

AF BJARNE HANSEN / Søndag 19-1-20 - 09:10

SVANEKE - 29. januar får Svanekegaarden besøg af Walt Weiskopf European Quartet, en kvartet af internationalt format.


Den amerikanske saxofonist Walt Weiskopf giver koncert, og kvartetten spiller bl.a. deres seneste udgivelse: ”World Wide” på Svanekegaarden - og lover en aften der både rytmisk og lyrisk står i jazzens allerbedste tegn.

Både det forrige og nye album ”World Wide” er blevet taget særdeles godt imod.

Walt Weiskopf har igennem de sidste mange år turneret rundt med navne som Brad Mehldau, John Pattituci, Joe Magnarelli og Joe Lock .

Men i de sidste par år har fokus været på turné og samspil med den danske rytmegruppe i European Quartet. Der er derfor tale om lidt af et scoop, og der er en forrygende jazz oplevelse i vente, når Walt Weiskopf European Quartet gæster Svanekegaarden med Carl Winther, piano, Andreas Lang, bas, og Anders Mogensen på trommer.


Weiskopf startede sin karriere med Buddy Rich-bandet i en alder af 21. I årene siden har han spillet med de bedste moderne jazzmusikere inklusive Brad Mehldau, John Pattituci, Joe Magnarelli, Renee Rosnes, Larry Goldings, Peter Bernstein, Joe Locke, Conrad Herwig, Peter Zak, Billy Drummond, Bill Stewart og Peter Washington for blot at nævne nogle få.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU