LEDER - Bornholms Regionskommune skal spare, og der tales om centralisering af offentlige tilbud.

Effektivitet bruges ofte som hovedargument, når offentlige tilbud samles færre steder. På papiret kan det se fornuftigt ud. Men på Bornholm har afstand en anden betydning end på fastlandet – og her kan centralisering hurtigt blive en barriere i hverdagen.

Når servicefunktioner samles ét sted, forsvinder de fra lokalsamfundene. Det gælder sundhedstilbud, borgerservice, uddannelse og andre nære funktioner. For den enkelte borger betyder det længere transport, mere planlægning – og i nogle tilfælde, at man helt opgiver at benytte tilbuddene.


Problemet forstærkes af utilstrækkelige busforbindelser. Mange steder på øen er den kollektive trafik tynd, tidskrævende eller dårligt koordineret med åbningstider. For borgere uden bil – unge, ældre og socialt udsatte – bliver afstand ikke blot et spørgsmål om kilometer, men om reel adgang. Når bussen kører sjældent, eller forbindelserne kræver lange ventetider, bliver centralisering i praksis en udelukkelse.


Nærhed handler ikke om nostalgi eller modstand mod forandring. Det handler om hverdagslogistik, tryghed og sammenhængskraft. Om muligheden for at klare sine ærinder uden at bruge en hel dag på transport. Om at kunne blive boende i sit lokalområde – også når man bliver ældre eller mister mobilitet.


Centralisering kan i nogle tilfælde være nødvendig. Men den bør aldrig stå alene som et økonomisk regnestykke. For hvis besparelsen på driften samtidig betyder større udgifter til transport, mere ensomhed, ringere service og fraflytning, er regnestykket langt fra så enkelt.

Derfor er det værd at stille det grundlæggende spørgsmål: Er centralisering altid den billigste løsning – når prisen også betales i tabt livskvalitet og svækket lokalsamfund?

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.