LEDER - Bornholm mangler boliger. Ikke nødvendigvis i antal, men i de rigtige typer. Det er et paradoks, som bliver stadig tydeligere: Der bygges og handles, men mange lokale har alligevel svært ved at finde et sted at bo.

Unge, børnefamilier og sæsonansatte oplever et boligmarked, hvor de konkurrerer med fritidsboliger og investeringsejendomme. Huse og lejligheder købes op til sommerbrug eller udlejning, mens helårsboliger med overkommelige priser og huslejer er i underskud. Resultatet er, at mennesker med arbejde på øen må sige nej til job eller flytte væk igen, fordi boligen ikke følger med.


Det er ikke kun et privat problem. Når lokale ikke kan finde en bolig, mister Bornholm arbejdskraft. Virksomheder får sværere ved at rekruttere, velfærdsområder presses, og foreningslivet mister aktive medlemmer. Boligmangel rammer dermed direkte øens sammenhængskraft.


Derfor er boligpolitik ikke et snævert teknisk spørgsmål. Det er også erhvervspolitik og velfærdspolitik. Hvis Bornholm vil tiltrække og fastholde unge, familier og medarbejdere, kræver det målrettede løsninger: flere betalelige lejeboliger, tydeligere skel mellem helårs- og fritidsboliger og en aktiv kommunal rolle.

Spørgsmålet er i sidste ende enkelt: Skal Bornholm først og fremmest være en ø at besøge – eller en ø at leve på? Svaret bør afspejle sig i den boligpolitik, der føres.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.