LEDER - Det er svært ikke at blive forarget over Bornholms Regionskommunes retningslinjer for kørsel i botilbuddenes biler.

Bag de administrative formuleringer gemmer sig en virkelighed, hvor mennesker med psykiske og fysiske handicap i højere grad skal henvises til busser, særordninger og egenbetaling frem for den hjælp, de tidligere kunne få i deres botilbud.

Familiebesøg og besøg hos venner? Som udgangspunkt nej. Brug HandyBAT – hvis man kan. Og husk abonnement og betaling pr. kilometer.

Transport til fysioterapi eller tandlæge? Heller ikke dækket af patienttransporten.


Kommunen kalder det retningslinjer og effektivisering. Men for mange borgere opleves det uden tvivl som en forringelse af frihed og livskvalitet.

Man må spørge sig selv: Er det virkelig rimeligt, at nogle af øens mest sårbare borgere skal mødes med endnu flere regler, begrænsninger og barrierer i hverdagen?

Selvfølgelig skal offentlige ressourcer bruges fornuftigt. Ingen forventer, at botilbuddenes biler skal fungere som gratis taxaordning. Men der er forskel på økonomisk ansvarlighed og på at gøre livet mere besværligt for mennesker, som i forvejen har meget lidt overskud og begrænset mobilitet.


For mange beboere er et besøg hos familien ikke luksus. Det er livskvalitet. Det er relationer. Det er en del af et værdigt liv.

Når kommunen samtidig understreger, at man først skal undersøge alle andre muligheder, sender det et signal om, at omsorg og menneskelighed kommer efter system og administration.

Bornholm bryster sig ofte af nærhed, fællesskab og ordentlighed. Derfor bør vi også kunne forvente, at netop de borgere, som har mest brug for hjælp, ikke først og fremmest mødes med regneark og kørselsregler.

Et samfund skal ikke måles på, hvordan det behandler de stærkeste – men de svageste.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.