LEDER - Bornholm er ikke længere blot en ø midt i Østersøen. Øvelse Baltic Shield understreger, hvor markant øens militære betydning er vokset på få år.

Nu står avancerede raketsystemer med rækkevidde på op til 300 kilometer på bornholmsk jord. Der øves med skarp ammunition ved Raghammer, og internationale styrker træner fælles operationer på øen.

Det er ikke nødvendigvis forkert. Den sikkerhedspolitiske situation i Østersøen er alvorlig, og Danmark skal naturligvis kunne forsvare sit territorium og samarbejde med allierede.


Men med militær oprustning følger også øget strategisk betydning – og dermed øget opmærksomhed i en konflikt. Bornholm bliver i stigende grad et militært nøglepunkt i NATO’s østlige område. Det ændrer øens position markant.

Samtidig hører man forbavsende lidt om de civile konsekvenser. Hvordan styrkes beredskabet? Hvad er planerne for kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed og civil beskyttelse?

Det er spørgsmål, som fortjener langt mere offentlig debat.


For kun få måneder siden viste en opgørelse fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, at Bornholm kun råder over 18.289 beskyttelsespladser – til omtrent halvdelen af øens cirka 39.000 indbyggere. Langt de fleste pladser findes i ældre sikringsrum, mens der stort set ikke findes supplerende beskyttelsesrum.

Det understreger, at Bornholm i dag står i en mærkelig mellemposition: Øen får en stadig større strategisk rolle, men det civile beredskab følger langt fra med.


Bornholm skal ikke blot være kulisse for stærke billeder af raketsystemer foran Hammershus. Hvis øen skal spille en større rolle i forsvaret af Østersøen, må staten også tage et langt større ansvar for den samlede tryghed og robusthed på Bornholm.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.