LEDER - Der er noget særligt ved Bornholm. Noget, man ikke kan sætte på budget eller skrive ind i en strategi. Det er frivilligheden.

Det er dem, der arrangerer koncerter i forsamlingshuse, driver idrætsforeninger, holder liv i lokale events og får ting til at ske – ofte uden løn, men med stort engagement.

Uden dem ville meget af det Bornholm, vi kender, ganske enkelt ikke eksistere.

Men spørgsmålet er, hvor længe det kan blive ved.


For flere og flere opgaver lander i hænderne på frivillige. Kulturarrangementer, sociale initiativer og lokale fællesskaber er i stigende grad afhængige af, at nogen stiller op i deres fritid.

Det er en styrke – men også en sårbarhed.


For frivillighed er ikke en uudtømmelig ressource. Den bygger på lyst, overskud og tid. Og det er netop de ting, der bliver presset, når hverdagen bliver mere travl, og kravene vokser.

Samtidig risikerer vi at tage frivilligheden for givet.

At tænke, at “nogen nok gør det”. At arrangementerne nok bliver til noget. At foreningen nok fortsætter.

Men det gør den ikke nødvendigvis.


Hvis vi vil bevare et levende Bornholm, kræver det, at frivilligheden bliver anerkendt – ikke kun med ord, men også med handling.

Det kan være bedre rammer, mindre bureaukrati, støtte til initiativer eller blot en større forståelse for, hvad det kræver at få ting til at fungere.

For frivillighed skal ikke erstatte det offentlige. Den skal supplere det.

Ellers risikerer vi, at det hele langsomt forsvinder.

Og så står vi tilbage med et fattigere øsamfund – ikke økonomisk, men menneskeligt.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.