LEDER - De seneste dage har flere historier peget i samme retning. Karaktergennemsnittene halter flere steder, og nu viser en ny analyse, at en bornholmsk folkeskole er blandt de 100 mest fagligt udfordrede i Danmark.

Det er ikke en historie om én skole. Det er en historie om et problem, vi ikke længere kan forklare væk.

Når mere end hver femte elev på nogle skoler ikke består både dansk og matematik, handler det ikke kun om karakterer. Det handler om unge mennesker, der risikerer at få sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen peger på, at sociale forhold spiller en stor rolle. Det gør ikke udfordringen mindre. Tværtimod. Hvis sociale forhold er en del af forklaringen, kræver det en endnu større indsats fra samfundets side.


Bornholm bruger hvert år mange millioner kroner på skoleområdet. Derfor er det rimeligt at spørge, om ressourcerne anvendes rigtigt, og om de når frem til de elever, der har størst behov.

Det er heller ikke nok blot at konstatere, at Bornholm har særlige udfordringer. Det har øen haft i årtier. Spørgsmålet er, hvad der konkret gøres for at løfte de elever, som kæmper med de mest grundlæggende færdigheder.


For hvis en elev forlader folkeskolen uden at kunne bestå dansk og matematik, er det ikke kun elevens problem. Det er et samfundsproblem.

Derfor bør de nye tal være et vækkeur. Ikke for at udskamme skoler eller lærere, men for at sikre, at langt flere bornholmske børn får de kundskaber, der er nødvendige for at skabe sig et godt liv.

Folkeskolens vigtigste opgave er trods alt, at børn lærer at læse, skrive og regne. Når for mange ikke gør det, er det et signal om, at noget skal forbedres. Og det arbejde kan ikke vente.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.