LEDER - Der er noget, der skurrer, når man igen og igen ser de samme byer og områder på Bornholm få støtte til arrangementer, kulturprojekter og aktiviteter, mens andre lokalsamfund kæmper langt hårdere for at blive hørt.

Selvfølgelig skal kommunen støtte kultur, events og fællesskaber. Det er vigtigt for øens liv og udvikling.

Men støtten skal opleves som fair.

Hvis nogle byer nærmest automatisk kommer i betragtning til puljer og tilskud, mens andre konstant må nøjes med frivillighed, lokale indsamlinger og usikker økonomi, så opstår der en skævhed, som på sigt skaber frustration og mistillid.


Bornholm er ikke kun de største byer eller de mest synlige projekter.

De små lokalsamfund holder også øen levende. De arrangerer markeder, sportsstævner, koncerter, foredrag og sociale aktiviteter, ofte båret af få ildsjæle. Når de oplever, at mulighederne ikke er de samme, mister man engagement.


Samtidig er det svært at overse, at det ofte er de samme arrangører og projekter, der år efter år vender tilbage som modtagere af offentlig støtte. På et tidspunkt må spørgsmålet stilles: Hvornår skal projekterne kunne stå mere på egne ben?

Offentlige tilskud bør være med til at hjælpe aktiviteter i gang – ikke nødvendigvis finansiere de samme arrangementer permanent.


Derfor kunne det være rimeligt at diskutere et loft, hvor et projekt eksempelvis maksimalt kan modtage samme type støtte i tre år. Derefter bør arrangørerne i højere grad selv finde finansiering gennem billetindtægter, sponsorer eller private samarbejder.

Det ville både skabe større dynamik og give plads til nye initiativer rundt omkring på øen.

Offentlige midler bør fordeles efter klare kriterier, gennemsigtighed og geografisk balance. Ellers risikerer man et Bornholm, hvor nogle områder udvikler sig med støtte fra fællesskabet, mens andre langsomt sakker bagud.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.