BOLIG - Det er historisk dyrt at blive boligejer i Danmark, og samtidig har det aldrig været lettere for boligejere at få fat på deres første bolig. Den sætning kræver et forbehold – og det er som altid beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, der afgør det.
Enkelt sagt er det danske boligmarked er delt i to.

Det store, brede boligmarked er i øjeblikket historisk nemt at komme ind på som førstegangskøber. Der er lav arbejdsløshed, pæne lønninger, lave renter, gode muligheder for afdragsfrie lån og boligejervenlige skatter, så hvis man er på kig efter en bolig i provinsen, så vil man have meget at vælge mellem.

Hvis man vil bo centralt i en af de større jyske eller fynske byer eller ved vandet eller andre herligheder, så skal man til lommerne, men det kan lade sig gøre.


Og så er der området i og omkring hovedstaden, hvor det især på lejlighedsmarkedet er historisk dyrt at komme ind. Her har de faldende renter og høje lønninger blot ført til stigende priser, og førstegangskøbere uden massive opsparinger eller støttende forældre får svært ved at få fodfæste.

Realkredit Danmark opgør hvert år tal for den såkaldte boligbyrde. Boligbyrden er et udtryk for, hvad det koster at købe og eje en bolig i forhold til de disponible indkomster, og ved indgangen til 2025 var det tal i Region Hovedstaden historisk høj.


Med de konstant stigende priser på kvadratmeter i København og omegn er andelen af ens indkomst, der går til udgifter som realkreditlån, banklån og boligskatter, for mange førstegangskøbere ganske enkelt for høj - også selv om man har en god løn og en solid opsparing.

Ofte vil boligydelsen for en ny københavnsk boligejer udgøre op mod 40-45 procent af husstandens samlede indkomst. For mange betyder det, at rådighedsbeløbet - altså det, der er tilbage til mad, forsikring, børnepasning, biografbilletter og andet pjat er for lavt.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.