Bornholmere jagter flere kvadratmeter
Martin W. Kok-Hansen, DanBolig Bornholm. Arkivfoto

Bornholmere jagter flere kvadratmeter

AF BJARNE HANSEN / Mandag 12-3-18 - 09:54

BOLIG – Boligkøbere på Bornholm går mindre og mindre på kompromis med størrelsen, når jagten på den nye bolig sætter ind.

Det viser beregninger af, hvor store huse vi køber, som kommer fra Danmarks Statistik, Realkreditrådet og Nordea Kredit.

Det seneste år har det gennemsnitlige solgte hus på Bornholm været 152 kvadratmeter, mens gennemsnittet for 10 år siden var 131 kvadratmeter. De bornholmske huskøbere har med andre ord fået 21 kvadratmeter mere at brede sig på.

- Stigningen skyldes både, at de store huse sælger godt, men også at der bygges stadig større huse. Når der skyder et nyt hus op, er der ofte tale om et stort et af slagsen, mens det modsatte gør sig gældende, når der rives et ældre hus ned, siger Martin W. Kok-Hansen fra DanBolig Bornholm.

Store huse er populære
Men store huse kræver også en stor pengepung. I øjeblikket er det dog nemmere at føre drømmen ud i livet, end det har været tidligere, forklarer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

- Prisfaldene på boligmarkedet i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne kombineret med de i øjeblikket meget lave renter gør det billige at være førstegangskøber, og den fordel veksler mange boligkøbere til flere kvadratmeter, siger hun og tilføjer:

- Når danskerne efterspørger større huse, så skyldes det ikke, at vores pladsbehov har ændret sig markant de seneste år, men derimod at vores velfærd er vokset, og at det er blevet økonomisk mere overkommeligt at gå efter en stor bolig de fleste steder i landet,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Få kabalen til at gå op
Den betragtning er Martin W. Kok-Hansen fra danbolig Bornholm enig i. Han forklarer også, at der findes mange familier med dine, mine og vores børn, og det skaber behov for flere værelser, hvis alle i familien skal have lidt privatliv.

- Det er ikke altid muligt at få kabalen til at gå op, men hvis køberne kan vælge, står det højt på ønskelisten. Vi møder ofte familier, der er på jagt efter et rummeligt hus, og samtidig ønsker mange mindre familier et kontor eller gæsteværelse, hvis det kan rummes inden for det månedlige budget, siger han.

Alle kvadratmetre tæller
Det kan lyde som om, at der er solgt mange store huse på Bornholm, når et gennemsnitligt hus er 152 kvadratmeter. Men når man opgør husenes størrelse i statistikkerne, tæller alle boligkvadratmetre med.

Desuden medregnes 40 procent af kælderarealet, 15 procent af en udestue samt en minde del af tagetage, garager, udhuse og carporte afhængig af arealets kvalitet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Lørdag 17-10-26 - 19:27 Campus Bornholm forbereder uddannelser til energiøen
NYHEDER 17.10.26 19:27

Campus Bornholm forbereder uddannelser til energiøen

SPORT 17.10.26 17:42

NB-føring endte i stort nederlag

Nederlaget var NB Bornholms andet i sæsonen og sender holdet ned på femtepladsen
NYHEDER 17.10.26 17:38

Kvinde mistænkt for otte tyverier i Kvickly

53-årig kvinde risikerer fængselsstraf efter anklage om en række butikstyverier og narkokørsel
SPORT 17.10.26 17:22

Annika Schou-Lund vandt Bornholm.nu's Rytterserie

Med 57 point sikrede Annika Schou-Lund sig den samlede sejr foran Michala Haagensen og Camilla Munk Boeck
NYHEDER 17.10.26 11:00

17 millioner til støtte for udsatte skoleelever

En stor del af pengene er dog allerede bundet til støtte for konkrete elever
NYHEDER 17.10.26 13:28

Flere bornholmske familier købte bil

374 familier på Bornholm købte én bil i 2025. Det var flere end året før
NOTER 17.10.26 12:04

Provsti dækker underskud fra fællesgudstjeneste

Markeringen den 5. april blev 6.333 kroner dyrere end forventet
NYHEDER 17.10.26 09:15

Trailer uden korrekt sikkerhedswire

27-årig mand tiltalt efter kørsel på Snorrebakken
NYHEDER 17.10.26 09:11

Ønsker nye partnerskaber i lokalsamfundene

S: Frivillige og lokale foreninger skal spille en større rolle i udviklingen af de mindre bysamfund
NOTER 17.10.26 09:09

BornPark får lov til at udvide med labyrint

Minigolfparken i Østerlars har fået tilladelse til to nye aktiviteter
NYHEDER 17.10.26 08:40

28-årig på ulovlig knallert trods frakendelse

Knallerten kunne køre mindst 55 km/t, og manden havde allerede mistet retten til at køre knallert
NYHEDER 17.10.26 08:38

Rønnes varmerør kan holde mange år endnu

Rønne Varme vurderer, at enkelte rør skal løbende udskiftes
NYHEDER 17.10.26 08:33

Elektronisk kontakt med lægen tilbage på niveauet før corona

Antallet af elektroniske kontakter med de praktiserende læger steg kraftigt under coronapandemien, men er siden faldet igen
NYHEDER 16.10.26 23:30

Nu er der over 11.000 folkepensionister på Bornholm

Antallet af folkepensionister er steget med 156 på et år og har passeret en ny milepæl
NYHEDER 16.10.26 19:40

Antallet af SU-modtagere på Bornholm falder

På fire år er antallet af SU-modtagere faldet med mere end en fjerdedel
NYHEDER 16.10.26 17:34

Manglende besked om brændeovn kan udløse bøder

33-årig mand tiltalt for ikke at have indberettet oplysninger efter køb af ejendom i Allinge
NYHEDER 16.10.26 13:02

Ekspertpanel skal rådgive gratis om nyt færgeudbud

Et særligt ekspertpanel skal ulønnet bistå med det kommende udbud af færgebetjeningen