JUL – Fejringen af julen i Danmark går langt tilbage i historien, længe før Harald Blåtand indførte kristendommen i midten af 900-tallet. Vikingerne havde allerede en etableret tradition med at fejre midvinterfest, en højtid der markerede vintersolhverv og det begyndende lysere tider.

Midvinterfesten: "Yule" eller "Geol"
Midvinterfesten, som vikingerne kaldte yule eller geol, var en central del af nordisk kultur. Festen symboliserede håbet om fornyelse og livets cyklus, en tradition, der på sin vis lever videre i dag, når vi bruger højtiden til hygge, samvær og fejring.

Da kristendommen gjorde sit indtog, blev den 25. december udpeget som Jesus’ fødselsdag – en beslutning der blev taget allerede omkring år 300 i Romerriget for at falde sammen med vintersolhvervet. I Norden blev de to traditioner langsomt forenet, og midvinterfesten fik et kristent præg.


Fra "Kristmesse" til "Jul"
I modsætning til England, hvor navnet Christmas (Kristmesse) slog an, holdt Danmark og resten af Norden fast i det hedenske navn jul. Det afspejler, hvordan gamle traditioner ofte blandes med nye, når kulturer mødes.

I dag fejrer vi juleaften den 24. december som den største dag i højtiden, mens andre lande lægger vægten på julemorgen den 25. Eller, som det stadig ses nogle steder, markerer midnat mellem de to dage som kulminationen med en messe.

Julen, som vi kender den, er således en smeltedigel af gamle og nye traditioner – et vidnesbyrd om, hvordan højtider udvikler sig over tid.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.