KONFIRMATION – Det er kun en gang i livet, vi bliver konfirmeret, så det er svært at øve sig ret meget. Her er en drejebog for, hvad der sker i kirken den dag.

Nogle ankommer i en limousine, nogle på gåben. De fleste ankommer til kirken i den bil, der nu engang holder i indkørslen derhjemme.

I fine hvide kjoler og drengene i skjorte, lidt sommerfugle i kroppen, Trosbekendelsen på harddisken og forventninger til dagen. Men selvom man ikke har kunnet øve sig sådan rigtigt, så er det faktisk ikke så svært at blive konfirmeret.

Det første, der sker er, at gæsterne tager deres plads. Bagefter kommer konfirmanderne ind og sætter sig - på bænken hos deres familie og i nogle kirker på en stol ved siden af bænken med familiemedlemmerne.

Så kommer indgangsbønnen, og præsten taler. Det er umiddelbart som en almindelig søndag i kirken, bortset fra, at der måske er flere i kirken end normalt og helt sikkert flere teenagere.

Efter en oplæsning af Bibelen kommer præstens prædiken. Der er som regel en moralsk pointe, som er værd at lytte til, og bagefter taler præsten - til konfirmanderne.

Så kommer Trosbekendelsen i kor – det er den del, hvor I ”…forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, og at I tror på Gud Fader, den almægtige…”

Og så går konfirmanderne pænt op til alteret og knæler, og præsten siger deres navne et efter et, og efter hvert navn bedes konfirmanden om at bekræfte Trosbekendelsen - altså at man tror på Gud. Når man har sagt ja, modtager man præstens velsignelse. Til sidst læser præsten sine ord til konfirmanderne op, og så er det blevet tid til Fadervor.

Der vil altid være små forskelle fra kirke til kirke og fra præst til præst, men ligesom brudepar får en introduktion til det, der skal ske i kirken, når de lover at følge hinanden i medgang og modgang, vil præsten også øve konfirmanderne i, hvordan det kommer til at foregå. Resten er bare at nyde det.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.