Lyt efter solsorten i februar
Arkivfoto: Colourbox

Lyt efter solsorten i februar

Fredag 31-1-25 - 07:49

HUS & HAVE - Det er i løbet af februar, at den første fuglesang starter. I tidlige morgentimer kan man høre spæd sang fra enkelte solsorte.


Det foregår ofte ved en gadelygte eller andre lyse steder. Og ofte i byen, hvor der som regel er lidt varmere end ude i det åbne land. I løbet af marts tager solsortens sang til og den når fuld styrke i april/maj, hvor også masser af andre fuglestemmer kommer til.


På varme og solrige dage i februar kan man også i det åbne land være heldig at høre lærkesang. Et gammelt mundheld siger, at lige så mange dage som lærken synger før Kyndelmisse (2. februar), lige så mange dage skal den tie efter.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU