Nye vine på vej til Allinge
Tre af de vine fra Piccini, som foreløbig kan købes i Allinge.

Nye vine på vej til Allinge

Jan Eskildsen skriver om vin og mad

AF JAN ESKILDSEN / Lørdag 1-2-25 - 00:19

VIN & MAD - Som alle vel efterhånden er klar over, er Irma lukket, og at nogen er blevet til 365discount, mens andre er blevet til SuperBrugsen og atter andre til Brugsen. På Nordlandet er vi heldigvis stadig velsignet med SuperBrugsen i Allinge, som har er en velassorteret vinafdeling, hvor man næsten altid kan finde vine, som ikke er nævnt i de fælles tilbudsaviser.


Efter lukningen af Irma er flere vine fra deres sortiment dukket op i Allinge, og vi har erfaret, at der er flere på vej, også flere end der er nævnt i indstikket i deres nyeste avis for SuperBrugsen og Kvickly. Alle vine skal ikke røbes her, men der er nye udgaver af både Barolo og Gigondas på vej, mens vi i den billigere ende fra Irma har kunnet købe såvel Chardonnay som Pinot Noir og Grenache Noir fra Chateau Dissenay i butikken.

Vine fra Toscana
Vinhuset, eller Tenute Piccini blev grundlagt i 1882 af Angiolo Piccini, og drives nu af familiens fjerde generation, Mario og Martina Piccini, i byen Castellina i Chianti, som er en af otte byer i området. Vi har her at gøre en af de største producenter inden for vinproduktion i Toscana, hvor mængden af deres produktion af Chianti vine ligger mellem 10 og 12 procent af hele Chianti-produktionen. De har i dag en voksende udbredelse, foreløbig til 72 lande.


I dag råder virksomheden over hele 400 hektar vinmarker i Toscana med særlig fokus på Chianti og Chianti Classico. De laver også vinene Rosso di Montalcino og Brunello di Montalcino, hvor egnsnavnet hænger sammen med at familien ejer godset Villa al Cortile, mens Fattoria di Valiano og Tenuta Moraia er navne på andre ejendomme.


Vi nød et glas af en Piccini til en let osteanretning.


Bredt udvalg af vintyper
Piccini har i tidens løb udvidet deres vinproduktion til at omfatte andre druesorter og områder og druesorter, hvilket inkluderer druen Montepulciano fra regionen Abruzzo. Desuden ejer Piccini vingårde og samarbejder med producenter i andre regioner i Italien, hvorfor de kan producere et bredt udvalg af vine.

Det gælder for eksempel Toscana Rosso og Memôro Rosso, og sicilianske vine lavet på lokale druesorter som Nero d'Avola, samt vine som Prosecco og andre mousserende vine.

En kraftig sag
Vi har foreløbig smagt vinen Piccini Collezione Oro Rosso Toscana IGT fra 2018, som etiketten meddeler. Den er lavet på druesorterne Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot – nærmest et mix af fransk og italiensk – og det var med spænding, at jeg hev proppen op. Der spredte sig straks en herlig duft i rummet, og spændingen steg.

En time efter blev et glas skænket og afslørede vinens mørkerøde farve, samt en herlig aroma af kirsebær og krydderier. Vinen er fyldig med en kraftig smag, der ikke skyldes alkohol, men at vinen er lavet rigtigt - den holder 13,5 pct.

Efter en god frokost hos Det Gl. Posthus holdt mætheden til om aftenen, så vi nøjedes med en let osteanretning, og til den passede vinen vældig godt.

Husk at vin er til brug, ikke til misbrug.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 21-9-26 - 21:59 17 mio. kr. skal hjælpe flere børn i den almindelige skole
NYHEDER 21.9.26 21:59

17 mio. kr. skal hjælpe flere børn i den almindelige skole

NYHEDER 22.9.26 04:07

Bornholm beholder skraldespandene i naturen

Miljøpedellerne og Skovhjælperne er en kæmpe hjælp for Naturstyrelsen
NYHEDER 22.9.26 02:42

Havnefronten i Nexø skal fortsat være offentlig

Nyt forslag om 100 boliger på Nordmolen i Nexø ændrer ikke ved adgang til området
NYHEDER 21.9.26 23:11

BRK bruger 15 mio. kr. om året på erhvervsindsats

Pengene går blandt andet til virksomhedsvejledning, turisme, fødevarer og kreative erhverv
NYHEDER 21.9.26 18:05

Bornholm køber specialtilbud uden for øen

Kommunen har ingen egne botilbud, der opfylder kriterierne for de højt specialiserede tilbud
NYHEDER 21.9.26 18:03

EU vil stoppe laksefiskeriet omkring Bornholm

Forslag vil fjerne lystfiskernes sidste mulighed for at hjemtage laks fra Østersøen
NYHEDER 21.9.26 16:40

Bornholms Havvind stævner Energiklagenævnet

Havvindprojektet ud for Nexø går rettens vej efter afslag på forundersøgelsestilladelse
NAVNE 21.9.26 15:32
NYHEDER 21.9.26 15:23

Varmepumpe sparer Nexø Havn for 23 ton CO₂

Investering på omkring 210.000 kr. har næsten givet den forventede reduktion
NYHEDER 21.9.26 15:21

Forældre skal stemme om mad til børnene

Afstemning afgør frokostordningen i de bornholmske børnehuse i 2027 og 2028
DØDSFALD 21.9.26 15:10
NYHEDER 21.9.26 14:05

54-årig fik bøde for løs hund

Retten på Bornholm idømte manden en bøde på 2.000 kr.
NYHEDER 21.9.26 14:03

47-årig dømt for trusler mod kommunal medarbejder

Mand fra Aakirkeby fik 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste
NYHEDER 21.9.26 13:24

Færre børn koster skolerne for mange penge

Kommunens demografimodel skaber økonomisk ubalance på skoleområdet
NYHEDER 21.9.26 10:29
DØDSFALD 21.9.26 09:06
NYHEDER 21.9.26 07:47

Færre passagerer i Bornholms Lufthavn

Passagertallet er faldet knap én procent i årets første otte måneder
NYHEDER 21.9.26 07:36

Bornholm får 73.500 kr. pr. indbygger gennem omfordeling

Bornholm er blandt de kommuner, der modtager mest, når skatter, tilskud og offentlige ydelser gøres op
NYHEDER 21.9.26 07:24

Venstre lovede borgerinddragelse – besparelser aftalt først

Før kommunalvalget ønskede Venstre, at borgerne skulle høres, før beslutninger blev truffet
NOTER 21.9.26 10:30

Kørte 69 km/t i Allinge

Forseelsen kom til at koste 4.000 kr. og et klip i kørekortet
LIVSSTIL 21.9.26 07:04

Aktive seniorer lader sig ikke stoppe af efterårsvejret

En gå- eller løbetur i den bornholmske natur kan gøre godt for både konditionen og humøret