HUS & HAVE – Januar byder på begrænsede haveopgaver, men der er stadig noget, der med fordel kan gøres allerede nu. Ved at lave og hænge redekasser op i vintermånederne giver du fuglene bedre muligheder for at finde bolig til foråret.
Fugle som musvitter, blåmejser og stære kan senere blive en stor hjælp i haven. Når de opfostrer unger, æder de store mængder insekter og bidrager dermed til at holde skadedyr nede på naturlig vis.
Jo tidligere redekasserne hænges op, desto større er sandsynligheden for, at fuglene når at vænne sig til dem og tager dem i brug, når ynglesæsonen begynder.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.