KONFIRMATION – Trosbekendelsen udenad er intet mod den overhøring, konfirmationen var engang. Det slap man for i 1909.

I Danmark blev konfirmationen indført af Christian den 6. i 1736 og handlede om omvendelse og bekendelse. Og i rigtig mange år derefter var det kirkelige stadig i fokus og en lektie, man skulle læse på.

I 1800-tallet fremhævede Grundtvig, at konfirmationen betød Guds bekræftelse af dåben, og det blødte dogmerne lidt op. Men helt indtil begyndelsen af 1900-tallet blev man ved konfirmationen overhørt i Luthers katekismus, og det gjaldt om ikke at dumpe, for det var pinligt og også dyrt, fordi præsten så skulle betales igen. Overhøringen slap man for i 1909.

I dag har vi holdt fast i, at den religiøse handling i kirken går ud på, at de unge ved overgangen til voksenalderen får bekræftet det løfte om tilhørsforhold til kristendommen, som deres faddere aflagde på deres vegnede, da de var skaldede og skreg og ikke kunne andet.

Men det dogmatiske, alvorlige, pligten og den sorte skole har veget pladsen for ti kirkebesøg inden konfirmationen og ’bare I kan Trosbekendelsen udenad’ – og måske en halv øl i glasset for første gang og taler om at træde ind i de voksnes rækker på selve dagen.

Udviklingen har betydet, at konfirmationen har holdt trit med det, vi ønsker. Cirka 70 procent af landets teenagere lader sig konfirmere.

Resten har enten en anden tro, vælger ingenting eller holder en nonfirmation - eller borgerlig konfirmation, som det også kaldes.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.