BOLIG - Det betaler sig at bruge foråret til at give huset et grundigt tjek efter vinteren.

Med simpelt vedligehold kan du forebygge store reparationer og spare rigtig mange penge, lyder det fra GF Forsikring på Bornholm.

- På Bornholm har vi oplevet, at foråret ladet vente på sig. Det sætter helt naturligt sine spor på dit hus, at vinteren har været lang, siger Morten Jensen, daglig leder i GF Bornholm.

Derfor er det også en god investering at tjekke huset fra kælder til kvist. Det handler især om taget, tagrender og nedløbsrør, facader og brønde.

- Typisk er der tale om mindre skader på taget eller soklen, som man med lidt snilde selv kan ordne. Men hvis de her småproblemer ikke bliver opdaget i tide og taget hånd om, kan de desværre udvikle sig til at blive en rigtig dyr fornøjelse, fordi det bliver nødvendigt at ringe efter en håndværker.

- I sidste ende kan det, der startede som et lille problem udvikle sig til en skade. Og skaden dækker forsikringen måske ikke, fordi den skyldes manglende vedligeholdelse. Derfor anbefaler vi, at man lige starter udesæsonen med at gå huset grundigt igennem. Samtidig bør man også tjekke, om man har en god husforsikring med de rigtige dækninger i forhold til lige præcis ens hus, siger Morten Jensen.

GF Forsikrings husforsikring har netop fået prædikatet "Bedst i test" af Forbrugerrådet Tænk.
GF Bornholm har kontor i Rønne.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU