Kunstneren Anders Nyborg modtog tirsdag nål for 50 års medlemskab af Rotary, en begivenhed der er yderst sjældent.
Præsident i Hasle Rotary Klub Per Martlev Hansen sagde i sin tale på Hotel Fredensborg i Rønne, at det var et stort privilegie at tildele nålen.
Hasle Rotary Klub optog ved aftenens møde tre nye medlemmer. Per Martlev Hansen bød velkommen til strategisk energiplanlægger Anna Sofie Poulsen, fotohandler Hanne Lyngaard Rasmussen samt fotograf Karsten Rasmussen.
![]()
Rotary samler mennesker, der kæmper for vigtige emner på forskellige plan. Hasle Rotary Klubs medlemmer repræsenterer mange forskellige brancher som, sundhed, kunst, industri og håndværk, ledelse på alle niveauer.
Hasle Rotary Klub blev grundlagt i 1941 og har i dag ca. 30 medlemmer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.