Tidligere borgmester i Nexø, Svend Gunnar Kofoed-Dam, Albret Wolfsensgade 2, Svaneke, 28. januar 2018.
Han blev født i Ibsker, og efter syv års skolegang tog han på efterskole og højskole. Efter endt militærtjeneste tog han på landbrugsskole og var i en årrække landbrugsmedhjælper i Jylland, indtil han i 1965 overtog Svanegård i Svaneke.
I 1970 blev han medlem af kommunalbestyrelsen i Nexø, og senere også medlem af Bornholms Amtsråd for Venstre. I 1990 blev han borgmester i Nexø i en enkelt periode.
I 2009 meldte Sv. G. Kofoed-Dam efter 55 år, heraf 10 i partiets hovedbestyrelse, sig overraskende ud af Venstre, fordi han følte, partiet var blevet for centralistisk. Han var blandt andet imod sammenlægningen af Bornholms fem kommuner og amt og indædt modstander af lukningen af skoler, som var en del af et forlig.
Sideløbende med sit politiske virke har han været aktiv og formand i en række foreninger i Svaneke. Blandt disse var en tid som formand for Svaneke Brugsforening.
Bornholm.nu bringer nyheder om mærkedage for personer bosiddende på øen. Det er gratis. Vi respekterer, hvis personer ikke ønsker omtale og meddeler det på forhånd. Oplysninger og fotos kan sendes til red@bornholm.nu.FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.